Navigation & teori til duelighedsbevis

P2070006w

Kursus 2020-21 i navigation. og anden teori til duelighedsbeviset starter mandag den 5. oktober kl. 19 i Pejsestuen i Klubhuset. Læs herunder, hvordan du kommer med.

Kurset gennemgår det pensum der skal til for at bestå Søfartsstyrelsens Duelighedsprøve for lystsejlere, teoretisk del.

Påregn et kursusforløb med en del hjemmearbejde. Kurset afsluttes med eksamen den 7. eller 14. marts 2021. 

Undervisere er Tom Høst og Jan Svärd. 

Pris for kurset er 2.000 kr. inkl. materialer, men ekskl. eksamensgebyr.
Materialer udleveres på første kursusdag. 
Sammen med information om, at du er optaget på holdet, får du en faktura på kursusgebyret, der skal være betalt inden kursusstart. 

Medlemmer, der var tilmeldt sejlerskolens praktiske sejlads i 2020, har fortrinsret, hvorfor der er et begrænset antal pladser. Af samme årsag er der ikke plads til deltagere, der har den teoretiske del i forvejen. 

Sådan kommer du med
Send din ansøgning med navn og medlemsnummer inden den 25. september til navigation@sundby-sejlforening.dk med ”Navigation” i emnefeltet.  
Optagelse er bestemt af din indmeldelsesdato i SSF.