Covid-19 restriktioner i SSF forlænget til 17. januar
På baggrund af myndighedernes skærpede restriktioner vedrørende covid-19 opfordrer Dansk Sejlunion igen alle klubber til at holde alle indendørs idrætsanlæg lukkede, foreløbig indtil 17. januar 2021. Dette gælder også klubhuse og andre klublokaler.
Undervisning må i perioden ikke afholdes fysisk, men kan gennemføres digitalt, hvor dette er muligt. Navigationsundervisningen i klubhuset er derfor ikke muligt i perioden. Eleverne har fået besked af deres instruktør.
Sejlaktiviteter udendørs kan fortsat gennemføres, hvis forsamlingsforbuddet på 10 overholdes.
Med henvisning til ovenstående har SSF’s bestyrelse besluttet at lukke alle klublokaler for medlemmerne, herunder Skipperstuen, Fritidshuset og Kajakhuset indtil videre til d. 3. januar 2021.
Ligeledes har bestyrelsen besluttet at suspendere tilmelding til vagtordningen til d. 3. januar 2021.
Kontoret i klubhuset, Havnekontoret og værkstederne er arbejdssteder for vores ansatte, og de er derfor ikke omfattet af lukningen. Medlemmer og andre der besøger Havnekontoret skal dog være iført mundbind, før de træder ind i bygningen.
Bestyrelsen beklager det besvær, som følger med vores beslutning, men vi mener, at det er det eneste ansvarlige, vi kan gøre i den nuværende situation, hvor myndighederne anbefaler øgede restriktioner for at få kontrol med Corona virussen.
Med sejlerhilsen
Bestyrelsen /09-12-2020