Nyttehave til leje
Have nr. 06 er ledig til udlejning sammen med det tilhørende gennemgangsskur S11-H06

Haven uddeles efter anciennitet blandt de medlemmer der ansøger. Det kræves ikke, at medlemmet har båd i havnen. Lejemålet er underlagt de til enhver tid gældende Vedtægter & Reglementer for Sundby Sejlforening.
Haven er ca. 91 m2 stor og ligger på bagsiden af den sydlige skurrække, med adgang gennem et medfølgende gennemgangsskur.
Der må opføres et redskabsskur på mindre end 10 m2, forudsat kommunens godkendelse. Opførelse må først ske efter godkendelse fra havneudvalget. Overnatning i haven eller skuret er ikke tilladt i henhold til ”Bekendtgørelse om standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne”.
Havelejen er på nuværende tidspunkt 22 kr./m2 = 2,002 kr./år
Derudover skal der betales en årlig skurafgift p.t. 500 kr./år
I forbindelse med overtagelsen, er der opsat en el bi måler i skuret samt CEE stik i skur og have. Udgiften for dette betales som et engangsgebyr på 4.218 kr., der ikke refunderes, når haven opsiges. Det betales ved lejens indgåelse et a conto beløb for el på 500 kr.
El aflæses i november og afregnes efter den gældende tarif for foreningen. Betalingen opkræves sammen med kontingentet.
Der er ikke indlagt vand i haven.
Haven kan opsiges ved misligholdelse og i øvrigt gensidigt med 6 måneders varsel til d . 31. december. Skur og have skal afleveres ryddet.
Have lejer skal tillade, at medlemmerne kan vedligeholde deres skure på bagsiden, der vender mod haven. Der må ikke blokeres for luften ind under skurene.
Besigtigelses kan aftales med havnechefen.
Tilmelding til ventelisten sker via formularen herunder i perioden 1/1-26 til 28/2-26. Haven uddeles medio marts 2026, hvorefter den nye lejer får direkte besked.
Med venlig hilsen
Havneudvalget