Restaurant Sundby Sejl åbner d. 14. maj 2021

Bestyrelsen har den store glæde at byde Jørgen Michelsen velkommen som forpagter af Restaurant Sundby Sejl.

Forpagter Jørgen Michelsen

Jørgen og hans team har brugt tiden siden påske til at sætte køkken og restaurant i fin stand, således at Restaurant Sundby Sejl, om myndighederne tillader det, kan åbne i nyrestaurerede lokaler fredag d. 14. maj 2021.

Jørgen er uddannet kok og tjener suppleret med uddannelse på merkonomstudiet. Han har i 26 år drevet Restaurant Prag på Amagerbrogade indtil den i 2016 blev solgt. Sideløbende med ’Prag’ har han drevet Restaurant Domhuskælderen samt Charlottenlundfortets Restaurant. Senest har han arbejdet med konsulentservice vedr. opstart og drift af nye restauranter m.v.

Jørgen er en erfaren herre i branchen, der med gode resultater har vist, at han forstår at drive en restaurant med tilfredse kunder og en solid økonomi. 

Bestyrelsen forventer os meget af samarbejdet med Jørgen og hans team, og vi ser frem til at Sundby Sejlforenings medlemmer får stor glæde af at spise Restaurant Sundby Sejls mad baseret på gode råvarer og tilberedt fra grunden.

Reservation af bord eller selskab sker til Restaurant Sundby Sejl:
Tlf: 4588 7777
E-mail: info@restaurantsundbysejl.dk

Velkommen til Jørgen!

Med sejlerhilsenSSF Bestyrelse / 24-04-2021