Sejlerskolen arrangerer: Saltholm Rundt
Lørdag den 30. maj sejler vores skolebåde en tur rundt om den store, flade ø. På østsiden føler man sig langt fra København, meget langt ude i naturen, med mulighed for sæler, marsvin og masser af fugle. Vi starter kl. 09 og er hjemme ca. 15.
Der vil på turen rundt være en instruktør og 4 elever per spækhugger, så tilmeld Jer hurtigst muligt.
Kommer der flere tilmeldinger end max, så vil vi se, om de øvrige deltagende både kan tage nogen med rundt. Arrangementet er åbent for andre både i havnen også. Der kan bl.a. forventes nogle IF både på banen, måske en spiler eller to…
Der er samme dag ‘2Star Saltholm Rundt’, arrangeret af Dragør Sejlklub, så der bliver noget at se på turen.
Ved skippermødet kl. 09 udleveres nogle opgaver, der skal løses undervejs. Besvarelserne afleveres efter turen, de bedste præmieres.
Der går vel også lidt sport i at komme hurtigst rundt?
Medbring selv mad og drikke og påklædning svarende til vejr og vindforhold på dagen.