Sankt Hans aften tirsdag d. 23. juni 2026

Sundby Sejlforening indbyder igen i år til en hyggelig Sankt Hans Aften i det maritime Ungdomshus på Nordre Mole.
Som traditionen byder, medbringer man selv mad, bestik og drikkevarer til fællesspisningen.
Grillen vil være klar, så maden kan tilberedes, inden vi sætter os til bords kl. 18.30
Ved 21-tiden er der båltale ved forperson for Amager Øst Lokaludvalg Susanne Møller, og derefter tændes bålet ude på vandet. Pigekoret Nordlys fra Tårnby Kommunes musikskole synger og vi synger i fællesskab Midsommervisen.
Vel mødt til en dejlig midsommeraften i sejlforeningens smukke omgivelser.