Sådan skriver du til vores website
SSF-medlemmer med noget på hjerte er velkomne på foreningens website. Herunder har du nogle råd, der gør det nemmere for alle.
Du skriver for at blive læst
Hvis du vil have, at det, du skriver, skal blive læst, må du ikke gøre, som du plejer og bare genbruge de gamle klicheer. Det er nok det nemmeste, men det pirrer ikke læserens nysgerrighed og skaber ingen interesse for dit projekt.
(Det samme gør sig selvfølgelig gældende for indholdet i dit arrangement: Du må saftsuseme finde på lidt nyt af & til!).
Spild ikke tid på layout
Der er ingen grund til at bruge tid på at vælge skrifttyper og sætte tekst & billeder smart op. Tværtimod; webredaktøren foretrækker at få tekst og billedfiler hver for sig.
Din tekst kan skrives direkte i mailen eller vedlægges i word format (.doc) eller ‘læs tekst’ (.rtf eller .txt).
Billeder
Billeder fortæller historier og giver lyst til at læse teksten. De skal ha’ en rimelig størrelse (ca. 1 megabyte), så webredaktøren har noget at trylle med i computeren.
Webredaktøren redigerer
Webredaktøren og hans lille hjælper skærer til, strammmer op og retter evt. sprog- og stavefejl. Han sender dig gerne tekst og færdige billeder til godkendelse, inden dit indlæg bliver lagt på hjemmesiden, hvis du beder ham om det.
Han ringer til dig, eller sender en mail, hvis der er noget, han ikke helt har forstået. Så husk at skrive dit telefonnummer.