Skt. Hans, nu med tango!

© sokkelund 1994

© sokkelund 1994

Kære SSF
I år falder Skt. Hans aften på en torsdag. Da torsdag er Tangoaften (Milonga) hele sommeren og da SSF har tradition for at holde Skt. Hans i Det Maritime Ungdomshus, bliver det i år en festlig aften!

Dækket foran, med udsigt til bålet – og indendørs i dårligt vejr – er reserveret til SSF (SSF Ungdom står vist for grill?). I gården vil der blive danset tango frem til kl. 23.00 (som vanligt). Hvis det bliver dårligt vejr (og det gør det da ikke?!!!) så flyttes tangoen til anden lokation.

Jeg håber, at der er forståelse og samarbejdesvilje til at fastholde de gode traditioner hos begge brugergrupper, således at vi alle kan have båltænding og Skt. Hans sang fælles, og at dem der har lyst til tango kan tilmelde sig her hos Gunner og Ann Berit i gården på dansegulvet.

Så er jeg sikker på at vi alle får en fantastisk aften! Sejlere og tangodansere er jo gemytlige og sociale mennesker så jeg glæder mig til en helt særlig aften med masser af glade mennesker!

De bedste hilsner
Erik Hauerberg
Det Maritime Ungdomshus