Standerhejsning holder flyttedag

Standeren hejses den 2. maj 2015 – det bliver der ikke lavet om på – men i år er der gratis morgenbord, før kanonerne skyder sæsonen ind og standeren går til tops, fortæller aktivitetslederen. Bagefter giver foreningen en øl eller en vand, som traditionen byder.

Så fik vi afviklet det sidste festarrangement for sæsonen 2014/15. Fastelavnsfesten blev afviklet i, for årstiden, godt vejr. Der var en masse dejlige børn i flotte fastelavnsdragter. Vi havde også besøg af fire flotte pirater og en rigtig dygtig ballondame. Hun fik lavet en masse flotte blomster, hjerter og piratsværd.

Det første festlige arrangement efter generalforsamlingen bliver vores standerhejsning den 2. maj. Dette arrangement bliver noget anderledes i år. Vi har valgt at ændre arrangementet, således at vi starter med morgenbord fra kl. 9-11, herefter skyder kanonerne den nye sæson i gang og vi hejser standeren. Derefter er foreningen vært for en øl eller vand. Morgenbordet vil være gratis, men kræver, af hensyn til planlægning og indkøb, tilmelding.

Vi prøver at ændre arrangementet, for at se, om vi kan få nogle flere medlemmer til at deltage i de arrangementer, vi har i sejlforeningen.

Håber I vil tage vel imod, at vi prøver nogle nye tiltag.

Med venlig hilsen
Joan Høst
Aktivitetsleder