Standernedhaling & afriggergilde

Bollen_salut

Dagene bliver kortere & temperaturen mærkbart lavere, master rigges af & bæres i skuret, græsset studses på vinterpladserne og enkelte både står allerede i stativ.

Lørdag den 26. oktober haler vi standeren!

Klokken 17
Formanden siger tak for sommeren, kanonlauget skyder sæsonen af, standeren stryges, og foreningen giver et glas.

Klokken 18
Afriggergilde med middag og dans.

Hovedret
Braiseret kalvebryst med bagte rodfrugter og svampeskysauce

Dessert
Hindbærmousse med strejf af lakrids og hvid chokolade på bund af makron
Kaffe

WrongDirection_04_web
Efter maden spiller Wrong Direction op til dans.

Klokken 2.00
Festen slutter.

Sådan kommer du med
Billetter à 200 kr. til gildet inkl. ½ flaske vin eller 3 øl / vand, købes i Restauranten senest onsdag den 23. oktober.

På gensyn!
Aktivitetsudvalget