TILDELTE HAVNEPLADSER 7/8 2024

Årets uddeling af pladser i havnen er nu formelt afsluttet. På oversigten kan det ses, at der i år er uddelt 70 pladser i form af 32 fastepladser, 12 byttepladser og 26 lånepladser. Det er altså rigtig mange medlemmer, der nu får en sæson, hvor deres fartøj kan være i havnen på deres ”egen” plads. Der tages forbehold for, at der nogen tid endnu kan uddeles nye lånepladser. Alle ansøgere med mere end 4½ års medlemstid har fået tilbudt en af pladstyperne.

Der er i år kun 13 medlemmer, der må håbe på, at der til næste år bliver en plads til dem. Herudover er der også 5 ansøgere, der endnu ikke har erhvervet duelighedsbevis, hvorfor de ikke kan få tilbud om en plads. Hele 20 medlemmer har frafaldet deres ansøgning af flere årsager.

Husk at alle med låneplads og ansøgere, der ikke fik en plads i år, skal søge igen i december / januar.

Hilsen Havneudvalget

Se listen med uddelte pladser