Tilmelding til sejlerskolen – 2022

    dsc_6268

    Der er mange, der ønsker at lære at sejle. Da der er et begrænset antal pladser på sejlerskolen, bliver pladserne fordelt efter medlemsanciennitet. Jo før du har meldt dig ind i Sundby Sejlforening, jo større chance har du for at få en plads.

    Elever, der har deltaget på SSF’s sejlerskole i sejlbåd én sæson, har førsteprioritet til andet års sejlads.
    Kurset er vederlagsfrit, men det er en forudsætning for tilmeldingen at man er A-aktivt medlem af SSF. Tilmeldte medlemmer uden duelighedsbevis vil blive prioriteret til optagelse i sejlerskolen.

    Du tilmelder dig sejlerskolen ved at udfylde og indsende skemaet herunder. Vi forventer at sende dig svar senest den 1. februar 2022.

    OBS! Der åbnes for tilmelding den 1. januar 2022 kl. 00:00 og lukkes d. 24. januar 2022 kl. 23:59.

    Den praktiske sejlads foregår i sommerhalvåret. Undervisning i sejlads i motorbåd foregår i én sommersæson, mens undervisning i sejlbåd foregår i to sæsoner. Det er mest hensigtsmæssigt, at den teoretiske undervisning i navigation ligger efter et års praktisk sejlads.

    Sejlbådshold sejler mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. 
    Vi sejler mellem kl. 18 og 21.

    Du skal selv sørge for personligt udstyr til sejladsen:

    • Redningsvest er obligatorisk; uden den ingen sejlads.
    • Skridsikre sko eller gummistøvler og fornuftig beklædning (dvs. vind-/vandtæt og varmt) er nødvendigt, da sejlsæsonen starter i det tidlige forår og afsluttes i efteråret.

    OBS!
    SSF gør opmærksom på, at deltagelse på sejlerskolen er på eget ansvar.
    Alle elever skal være dækket af en ansvarsforsikring (er normalt indeholdt i en familie-/indboforsikring).
    SSF’s forsikring dækker ikke personskade på elever.
    Det tilrådes derfor elever at tegne en fritids-ulykkesforsikring.

    I løbet af sejlersæsonen vil vi følge de anbefalinger og restriktioner vedrørende COVID-19, som Dansk Sejlunion udsteder i forhold til sejlerskoleundervisning i praktisk sejlads. Vi bestræber os på at have en sikker og tryg sejladsundervisning for både elever og instruktører, og vi vil løbende have en dialog omkring dette.