Uformel kapsejlads for alle – uden tilmelding, dommerbåd, målerbrev osv. Har du ikke selv båd, kan du sejle med hos en af de andre.
Sæsonen 2023 starter første tirsdag i maj, og slutter tirsdag d. 26. September.
Vi mødes kl. 18 ved mastekranen, fordeler gaster og aftaler en bane. Kort udleveres til dem, der ikke allerede har.
Start kl. 18.30 mellem den store røde kuglebøje ud for badeanstalten Helgoland og yderste molehovede på “spøgelseshavnen” lige overfor. Hvis der er mange både, vil der være to starter, med de hurtige både 5-7 minutter senere end første start, så der er lidt samling ude på vandet.
Efterkritik
Vi mødes efterfølgende, når alle er i havn, og snakker turen igennem, over en tår “et eller andet” efter eget valg.
Positionen for det røde start- & målmærke er håndgjort og ikke helt målfast.
Som noget nyt er der fremover tre starter, med de meget hurtige og lyn-hurtige bådes start 5 minutter senere end første start, så der er lidt samling ude på vandet.