Våd fastelavn
Det var et skrækkeligt regn og ruskvejr da foreningen fejrede fastelavn, men børnene holdt ud og fik slået de fint pyntede tønder ned og blev godt våde.
Efterfølgende Indendørs slog de mindste på et flot pap æsel, der til sidst faldt til gulvet.
Bundkonge, droning og kattekonge for de helt små: Agner, Münte og Kila.
De mellemstore børn: Frederik, Storm og Daniel.
De store børn: Luna – Milas og Mika
De bedst udklædte (det var svært): Heksen Mika og diskopigen Anna, men både pingvinen, Sumobryderen og de andre var meget flotte!
De voksnes præmier blev der trukket lod om, damerne fik chokolade og herrerne gl. dansk, og så var der fastelavnsboller og cacao til alle. Jørgen spilled på sin guitar og så fik børnene danset.
En fin dag trods vejret.
Lillian