VHF/SRC kursus 2022 hos Sundby Sejlforening

    Weekendkursus den 19. & 20. Februar 2022 fra kl. 09.00 – ca. 14.30

    Et VHF/SRC certifikat er lovpligtigt såfremt man ønsker at benytte en VHF radio ombord på sin båd! Nu har du chancen for at få dit certifikat hos Sundby Sejlforening i samarbejde med VHF Skolen i Ballerup.

    Bliv dus med din VHF/DSC radio – den er din livline på vandet.

    På kurset lærer du om korrekt brug af en VHF radio, såvel med som uden DSC. Du lærer om korrekte opkalds – og nødprocedurer, får et solidt kendskab til hvilke muligheder du har med en VHF/DSC radio, samt hvordan du skal bruge den. 
    Du får også kendskab til Navtex systemet.
    Ligeledes lærer du om andre muligheder når det gælder nødsituationer, herunder SART og EPIRB. Vi kommer også ind på AIS systemet. 

    VHF med DSC – større sikkerhed og flere muligheder

    En VHF/DSC radio giver dig mulighed for at udsende en nødalarm, som indeholder din ID og aktuelle position ved et tryk på blot en enkelt knap.
    Systemet rummer mange andre muligheder, herunder direkte selektive kald til andre skibe eller kystradio, som vi gennemgår på kurset.
    Til brug for dette skal du have et MMSI nummer som skal indkodes i radioen.Vi hjælper dig med ansøgning af nummer.
    Husk at du ikke må anvende en DSC radio med det gamle VHF certifikat, men skal have et SRC certifikat i stedet.

    Tilmeld dig allerede nu til dette kursus. 
    Tilmelding kan ske til kapsejlads@sundby-sejlforening.dk


    Pris for kursus: 1.500 kr. inkl. alle bøger og materialer.
    Det afsluttende prøvegebyr er igennem VHF Skolens udbyder 195 kr., og prøven kan aflægges via Internettet hjemme fra din egen PC.
    Hvordan man tilmelder sig til prøve tager vi den 1. dag.

    Kurset arrangeres i samarbejde med VHF Skolen i Ballerup.

    Din lærer er Mogens Larsen fra VHF Skolen, som er professionel instruktør inden for maritim radiokommunikation, såvel for fritidssejlere som for erhverv.
    Læs mere om VHF Skolen og om kurset, herunder pensum og prøven, på VHF Skolens hjemmeside www.vhfskolen.dk  Besøg også www.vhfshoppen.dk