Vil du med til Sundby Cup 2018?
Tilmeld dig årets sjoveste kapsejlads nu
Nybegyndere og verdensmestre – alle medlemmer er velkomne, når årets Sundby Cup løber af stablen første weekend i september. Her vil der blive konkurreret i klubbens Ynglinge til søs, ligesom der vil være grill og aktiviteter på land – ikke mindst den populære middag lørdag aften.
Ligesom sidste år foregår tilmelding individuelt. På stævnets første dag vil holdene ved lodtrækning blive inddelt, således at nybegyndere, erfarne gaster og rorsmænd fordeles ligeligt på tværs af hold. På denne måde sikres der spænding i konkurrencen, ligesom du får mulighed for at møde nye medlemmer.
Ynglingen er en lille kølbåd, der ikke kan vælte, og selv helt nye sejlere kan derfor med ro i sindet melde sig til.