Vinterplads i havnen

Vil du blive i vandet?
Sejlsæsonen er ved at være slut, men det udelukker ikke, at bådejere med fast plads i havnen stadig kan have deres båd i vandet.

Husk derfor INDEN d. 1. oktober skriftligt at give besked til havneudvalget eller havnechefen (jf. Reglement for Havnen § 21), hvis din båd skal blive i vandet i vinter, så der kan disponeres over vinterpladsen på land til en anden båd. Der er netop i år særdeles mange ansøgninger om vinterplads på land, så vi har brug for beskeden så hurtigt som muligt.

Husk også at der ikke må fortøjes både til midterbroen i tiden fra d. 15. november til d. 1. marts. Både med fast plads på midterbroen skal derfor ligge på en anden plads i vinterperioden.

Vil du søge om plads på land?
Der kan hele året søges om plads på land. Grundet stor søgning, har det fra dette efterår været nødvendigt at benytte samme metode som ved tildeling af fast plads i havnen og tildeling af skure. Nemlig tildeling efter anciennitet.

Når man har søgt om plads på land, dvs. helårsplads (f.eks. trailerplads), vinterplads eller sommerplads, så forbliver man på ansøgningslisten til man får anvist en plads, men det kan som sagt godt tage nogen tid, hvis man er nyt medlem.

Find ansøgningsskemaet ’Ansøg om plads på land’ på vores hjemmeside under fanen ’KONTORET’, og husk, at der altid på alle fartøjer og trailere skal være påsat gyldigt årsmærke.

Husk mærkning!
Reglement for Optagning/søsætning § 3 siger at afstivningsgrej, bukke og klodser skal være tydeligt mærket med medlemsnummer og fartøjets navn. Grej, der ikke er afmærket som nævnt, bliver af Havnechefen fjernet for ejerens regning og risiko.

På forhånd tak
SSF Havneudvalg